≡ Menu

Om Panoramaspain.dk

PanoramaSpain.dk – www.panoramaspain.dk – er en underafdeling af Panorama.dk, hvor der er fokus på køb, salg og byttehandler med boliger på Costa del Sol.

I 2019 indgik Panorama.dk et strategisk samarbejde med en dansk mæglervirksomhed i Spanien, der har mere end 25 års erfaring i salg af ferieboliger på den spanske solkyst.

På hjemmeside www.panoramaspain.dk finder du et lille udsnit af de ferieboliger, vores samarbejdspartner repræsenterer i området fra Malaga til Puerto Banus. Men kontakt os på salg@panoramaspain.dk eller ring 96 321 321 og lad os høre lidt om hvad, hvor og i hvilken prisklasse, du søger feriebolig på Solkysten, så sætter vi dig i direkte kontakt med ejerne af det spanske mæglerselskab, hvorved du får VIP-behandling og den størst mulige opmærksomhed.

I modsætning til i Danmark er det sådan i Spanien, at alle mæglere har adgang til samtlige boliger, der er til salg på markedet. Det gælder også for PanoramaSpain.dk og vores spanske samarbejdspartner. Hvis du finder en bolig på en ”tilfældig” hjemmesideside, kan boligen også købes gennem os – og uden merpris for dig, idet salgshonoraret deles mellem de involverede mæglere.

Men ofte kan det være en ”jungle” at finde rundt i udbuddet af de mange ferieboliger, når man søger på de forskellige hjemmesider. Derfor er det vigtigt med en god dialog med nogle erfarne og troværdige folk, der bor i området og kender markedet ud og ind.

Gennem PanoramaSpain.dk har du således adgang til alle boliger på Solkysten – alt fra villaer, lejligheder til nye projekter i alle størrelser og prisklasser. Vi skal blot kende dine ønsker, så vil vi gøre alt for – i samarbejde med vores partnere i Spanien – at finde den rigtige feriebolig til dig.
For god skyld skal vi endnu en gang understrege, at PanoramaSpain.dk ikke er et fordyrende led i din søgen efter feriebolig i Spanien, idet vi alene honoreres ud af de spanske mægleres salgshonorar.

Kontakt også PanoramaSpain.dk hvis du allerede har en bolig i Spanien, som du ønsker at sælge. Vi kan også hjælpe med en byttehandel med ejendomme i Danmark, hvis det har din interesse.

Fremgangsmåden for samarbejde med PanoramaSpain.dk er den samme, som beskrevet for Panorama.dk.

 

DISCLAIMER

Oplysninger på denne hjemmeside er baseret på oplysninger, fotos og materialer, som Panorama.dk og Panorama Trading har modtaget fra sælgere af ejendommene. Forud for aktivering af et emne på hjemmesiden, har sælgerne modtaget en salgspræsentation til orientering, bemærkninger og godkendelse. Oplysningerne er således alene udarbejdet af Panorama.dk og Panorama Trading som en generel informationsservice og til orienteringsmæssige formål for Panorama.dk’s og Panorama Tradings kunder. Vi bestræber os på til enhver tid at holde hjemmesiden opdateret med aktuelle oplysninger om ejendommene, herunder oplysninger om ejendommenes drift, rentabilitet, afkast, udbudspris mv., men vi fraskriver os dog ethvert ansvar for fejl, forkerte oplysninger og manglende informationer på hjemmesiden. Indholdet på hjemmesiden erstatter således ikke en juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel rådgivning samt en due diligence proces. Køber af en ejendom bør derfor altid søge konkret rådgivning hos egen advokat, revisor, bygningssagkyndig mv. forinden indgåelse af en købsaftale. Alle informationer på hjemmesiden kan til enhver tid ændres uden varsel.

Panorama.dk er ejer af alle rettigheder, herunder ophavsrettigheder, til denne hjemmeside. Hjemmesiden er beskyttet af loven om ophavsret. Hele eller dele af hjemmesiden må ikke gengives uden Panorama.dk’s skriftlige tilladelse.